2022-06-06 20:10:01

Pep: Lewandowski kan vænne sig til Barca

Pep Guardiola er ikke i tvivl om, at Robert Lewandowski kan begå sig i La Liga, men City-chefen er ikke sikker på, om Barcelona har mulighed for at hente spilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pep Guardiola har en fortid i Barcelona, og den nuværende Manchester City-træner er ikke bleg for at give sit besyv med omkring den catalanske klub.

Den nyligt kårede engelske mester var til stede til Puma Legends Trophy-turneringen ved Pula Golf Resort på Mallorca,

Her talte han med pressen om forskellige spørgsmål inklusiv hans tidligere arbejdsgiver Barcelona og deres jagt på Robert Lewandowski.

- Vi taler om Lewandowski her, hans karriere taler for sig selv. Han kan tilpasse sig ethvert hold. Men jeg ved ikke, om Bayern vil sælge ham, eller om Barcelona kan hente ham.

Den tidligere Blaugrana-træner blev også spurgt ind til Ferran Torres, der som bekendt tog turen fra Manchester til Barcelona i januar.

- Han har haft fine tal. Når holdet spiller bedre, så spiller Ferran bedre, man er nødt til at se det i en kontekst.

Guardiola rundede interviewet af med at opfordre Barcelonas fans til at være tålmodige og have forståelse for klubbens vanskelige økonomiske situation.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0