








Sindene var i kog, da Porto og Sporting fredag aften spillede 2-2 i toppen af den portugisiske liga, og det blev meget tydeligt til sidst.
Lige efter slutfløjtet udbrød der nemlig vild tumult, hvor diverse spillere og andre personer røg i totterne på hinanden.
Det fik dommeren til at stange hele fire røde kort ud efter kampen, og det gik blandt andre udover den tidligere Real Madrid-profil Pepe, der trods sine 38 år tilsyneladende ikke er blevet for gammel til en lille konfrontation.
Udover Pepe fik Agustín Marchesín fra Porto samt Joao Palhinha og Bruno Tabata fra Sporting rødt kort efter slutfløjtet. Undervejs i kampen var Sporting-stopperen Sebastian Coates allerede blevet smidt ud for to advarsler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med pointdelingen holder Porto fast i sin førsteplads og bevarer afstanden til Sporting på seks point.
Du kan se den fem minutter lange tumult efter slutfløjt i tweetet herunder.