Lazio bekræfter onsdag morgen, at klubben har Pepe Reina til lægetjek.
Den rutinerede målmand, der fylder 38 år i næste uge, skal således blot bestå det obligatoriske tjek, før han kan kalde sig Lazio-spiller de kommende to år.
Pepe Reina har senest været udlejet til Aston Villa i januar, men er denne sommer vendt retur til AC Milan, hvor han dog ikke indgår i planerne.
- Pepe Reina er ankommet i hovedstaden, skriver Lazio på Twitter sammen med et billede af målmanden.
Lazio bliver Reinas tredje italienske klub efter Milan og Napoli.
— S.S.Lazio (@OfficialSSLazio) August 25, 2020