
For anden gang i denne sæson blev Nottingham Forest nedlagt af FC Midtjylland på City Ground.
Ulvene vandt den første af to ottendedelsfinaler med 1-0, og det havde Forest-manager Vitor Pereira svært ved at forstå.
Han mener, at de gjorde rigeligt for at vinde kampen.
- Det er svært at forklare.
- Vi skaber så mange chancer. Selv hvis vi havde spillet uafgjort, synes jeg ikke, det ville have været retfærdigt.
- De skaber to chancer, og så scorer de et mål. Men vi havde tid nok, og jeg mener, at vi havde kvaliteten til at vinde kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når man skaber chancer og ikke scorer, så gør man til sidst alt. Vi gjorde alt – vi manglede bare målene.
- Jeg er meget frustreret over, at vi ikke scorede, og at de kom her for at spille uafgjort, men endte med at vinde kampen.
- Selv regnen arbejdede imod os! I vores bedste periode, hvor vi spillede godt, skabte chancer og havde god dynamik, begyndte det at regne. Det var svært med regnen.
- Men som jeg sagde før. Vi må holde gejsten og gå ind til kampen med mentaliteten om at vinde.
- Nu er det tid til at komme sig mentalt, siger han til TNT Sports.
Returopgøret på MCH Arena venter på torsdag.
I videoen i artiklen kan du se højdepunkter fra gårsdagens opgør.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
Nottingham Forest
Europa League































