2024-07-23 21:54:06

Perfekt start: FCM sejrede sikkert i Andorra

FC Midtjylland fik den perfekte start på deres Champions League-rejse, da UE Santa Coloma blev besejret med 3-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

UES

0 - 3

FCM

12'
01
Franculino
Mål
28'
02
Ousmane Diao
Mål
63'
03
Aral Simsir
Mål

Tirsdag aften startede FC Midtjyllands rejse mod Champions League.

Her havde man taget turen til Andorra, hvor UE Santa Coloma ventede. 

De danske mestre var klare favoritter, og det stod også lynhurtigt klart i opgørets begyndelse. For selvom hjemmeholdet havde en fin chance efter få minutters spil, så var det FCM, der sad tungt på spillet. 

Allerede efter ti minutter lignede det, at FCM kunne juble over en scoring, men bolden havde været ude af spil, hvorfor opgøret fortsatte med 0-0 på måltavlen - i to minutter. 

For her kunne Franculino bringe udeholdet i front efter et vanvittigt flipperspils-mål. Målmanden, en forsvarsspiller og overliggeren nåede alle at parere bolden, inden Franculino kunne sparke føringsmålet i hus.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Perfekt start: FCM sejrede sikkert i Andorra
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Værterne havde generelt ikke ret meget at byde på, og den chance, de havde i kampens indledende fase var vel sagtens det tætteste, de kom på at score. 

Derfor kunne den unge Ousmane Diao også bringe FCM på 2-0, da Victor Bak efter en flot solotur kunne lægge bolden på tværs til Diao, der ikke kunne undgå at score sit første FCM-mål.

Den stilling holdt til pausen, og her valgt Thomas Thomasberg at spare en smule på kræfterne.

I hvert fald blev både Adam Buksa og Dario Osorio skiftet ud, mens André Rømer og Edward Chilufya kom ind. 

Der var dog hverken af dem, der kunne bringe FCM på 3-0 efter lidt mere end en times spil.

For først kunne Aral Simsir sende bolden på overliggeren, og minuttet efter modtog han bolden i den venstre side af feltet, hvorefter han med et fint træk gik en smule ind i banen og løftede bolden i det lange hjørne. 

Et flot, flot mål af Simsir. 

Selvom der var chancer til mere, så fik tilskuerne ikke flere mål at gå hjem på. 

Mads Bech Sørensen var dog tæt på med et par minutter igen, da han forsøgte at heade over keeperen, som dog lige akkurat kunne få fingrene på og tippe bolden over overliggeren. 

FCM tager i mod Santa Coloma på MCH Arena på onsdag i næste uge. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

UES

0 - 3

FCM

12'
01
Franculino
Mål
28'
02
Ousmane Diao
Mål
63'
03
Aral Simsir
Mål
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce