2022-05-29 09:00:02

Peter Bonde om Vejle- og SE-duel: Ser fordel

Næstved-cheftræner Peter Bonde siger til bold.dk, at Næstveds sammentømrede trup kan være en fordel mod hold som Vejle og SønderjyskE i næste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

FT

NÆS

2 - 2

HIK

Til næste sæson venter der hårdere modstandere for Næstved Boldklub, da klubben skal prøve kræfter med NordicBet Ligaen. 

I rækken kommer Peter Bondes tropper blandt andet til at skulle bide skeer med 3F Superliga-nedrykkerne Vejle Boldklub og SønderjyskE. 

Næstved-cheftræneren Peter Bonde siger til bold.dk, at der venter nogle vanskelige kampe. 

Klubben har dog fokus på at fastholde kernen af holdet til næste sæson, og det kan være en fordel mod hold som Vejle og SønderjyskE, vurderer cheftræneren.

- Vi har spillet træningskampe mod nogle 1. divisionshold, og det er selvfølgelig ikke det samme, men nu kan vi se, at vi blandt andet skal møde Vejle og SønderjyskE, så det bliver en større belastning. 

- Vi kommer op som den lille ny i klassen, men jeg synes, at den trup og de spillere, som jeg har, har en modenhed, som gør, at jeg har en god tro på, at vi kan håndtere det uden at vide det. 

- Det ved vi først, når vi står i det. Der er en del spillere, der har været deroppe før, så de kender til det. De har været meget målbevidste om, at de i hvert fald skulle op i 1. division igen, så jeg er meget fortrøstningsfuld, siger Peter Bonde til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Peter Bonde om Vejle- og SE-duel: Ser fordel
Foto: Næstved Boldklub

Hvad tænker du om, at I skal møde Vejle og SønderjyskE?

- Nu kan vi se, at SønderjyskE skifter ti mand ud, og Vejle kommer garanteret også til at skifte en del spillere, så vi ved reelt set ikke, hvilke hold vi kommer til at møde. Der ved vi allerede nu, da vi har aftaler på plads, at vi har en trup. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I sommer kom der rigtig mange nye ind, og der har vi holdt den kontinuitet over vintertransfervinduet, og det kommer vi også til her. Selvfølgelig vil der være nogle, der smutter eller stopper, men der vil ikke komme ret mange nye ind. En af de ting, som vi har været gode til, er, at holdet har fungeret fint sammen. 

- Der kan man ikke altid have den garanti, hvis man skifter meget ud, og det kommer vi heller ikke til, da vi synes, at de spillere, som vi har nu, er gode nok. Så uanset hvad de gør i SønderjyskE, Vejle eller andre steder og skifter meget ud, så ved jeg hvilket hold, som jeg har, og jeg kan sådan set bare bygge videre, hvor der er nogle, der skal starte lettere forfra. Det er en fordel, som jeg ser det.

Begrænset på økonomi

En hæmsko for Næstved er klubbens økonomi, vurderer Bonde, men ydmyghed og hårdt arbejde skal bære holdet langt.  

- Vi er små på den måde, at vi er begrænset på økonomi. Thisteds træner Bo Zinck sagde, at han gerne ville have Næstveds økonomi. Jeg var lige ved at sige: ’Du er velkommen’, fordi vi har ikke nogen penge. 

- Så vi skal gøre et godt og hårdt stykke arbejde for de midler, som vi har. Vi skal være ydmyge, men ikke mere ydmyge, end at vi kan spille med i den række, og det er jeg også overbevist om, at vi kan, siger Peter Bonde til bold.dk. 

Det vides endnu ikke, hvem der rykker op i NordicBet Ligaen sammen med Næstved, hvor Hillerød og Thisted FC udkæmper en tæt kamp om andenpladsen i 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

FT

NÆS

2 - 2

HIK

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0