Tilbage i midten af 1990’erne huserede Håvard Flo med stor succes på de danske fodboldbaner for AGF. Nu er der så igen en gren af den norske Flo-familie i Danmark, Silkeborg har således hentet Ulrik Flo ind i vinterens transfervindue.
Som Håvard Flo er Ulrik Flo angriber, og han skal i foråret være med til at skyde Silkeborg til oprykning til Superligaen.
- Han passer godt i den måde, vi skal spille fodbold. Men han har været væk fra spillet i lang tid, og det kan vi godt se, men vi kan også se, at han kan score mål på trods af, at han er langt fra toppen, siger træner Peter Sørensen til bold.dk.
- Han har scoret et par mål i træningskampene, men jeg er sikker på, at han kan blive væsentligt bedre, end han er nu.
Ulrik Flo skiftede i sommeren 2015 fra Sogndal til Odd, men her har han primært været benyttet på reserveholdet. Han spillede sin sidste kamp for Odd i slutningen af oktober.
jesper@bold.dk


Silkeborg IF
Betinia Liga































