Bournemouth-ejede Harry Arter spillede i sidste sæson 25 Premier League-kampe på en lejeaftale i Cardiff - og nu bliver han igen lejet ud.
Denne gang rykker han til Fulham, og dermed skal Philip Billing ikke bekymre sig om konkurrence fra den 29-årige irer.
- Jeg er glad for at være her. Fulham er en fantastisk klub med store ambitioner om at komme tilbage i Premier League, og jeg håber, jeg kan hjælpe med at opnå den ambition, siger Harry Arter ifølge Fulhams hjemmeside.
Den 29-årige irske landsholdsspiller kan skifte permanent næste sommer.
Harry Arter blev kåret til årets spiller i Championship, da han i 2015 var med til at rykke Bournemouth op i den bedste række.
Bournemouth meddeler desuden, at 21-årige Sam Surridge er blevet udlejet til Swansea.


Fulham
Bournemouth
Premier League
Championship




























