Philipp Max var forbi en række tyske klubber som ung, hvor han var en del af Bayern München, TSV 1860, Schalke 04 og Karlsruher SC.
Sidenhen spillede han i Augsburg, hvor han fik 156 kampe, inden skiftet til PSV. Her var han en vigtig spiller, hvilket sikrede ham debut for det tyske landshold i november 2020.
Mod slutningen af karrieren var han en tur forbi Frankfurt, Panathinaikos og Gamba Osaka, som han stoppede hos i april 2026.
Det blev samtidig den sidste klub for Philipp Max.
Tyskeren stopper nemlig sin aktive karrieren, fortæller han i en video på Instagram.
- Det er svært at finde de rigtige ord til denne tid. Et kapitel er ved at være slut. Jeg er allerede ked af det, siger han, men understreger samtidig, at han hurtigt kom frem til beslutningen.
- Jeg kom relativt hurtigt til den konklusion, at det er bedst at lægge støvlerne på hylden nu. Det er fint med mig. Men alligevel lukker jeg et kapitel, der på en eller anden måde har defineret hele mit liv.
Philipp Max nåede 482 klubkampe og tre landskampe.


































