3F Superliga -Phiri, Holst og Austin forlader Brøndby
2017-05-28 15:05:46
Foto: Getty Images

Phiri, Holst og Austin forlader Brøndby

Lebogang Phiri, Frederik Holst og Rodolph Austin forlader alle Brøndby ved kontraktudløb. Jan Kliment fortsætter heller ikke i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når Brøndby i dag går på banen mod FC Nordsjælland, skal der siges farvel til en stribe spillere, der alle har kontraktudløb i næste måned.

Brøndby meddeler, at Lebogang Phiri, Frederik Holst og Rodolph Austin alle forlader klubben, selvom man især med Phiri har forsøgt at strække sig langt for at nå en aftale.

- Vi har forhandlet længe med Lebo, og vi synes, at vi har tilbudt ham en rigtig flot kontrakt, men han ønsker at prøve sig selv af i en ny liga, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Frederik Holst mener Bech har godt af at komme til et nyt sted, hvor han kan etablere sig som fast mand.

- Han har en alder, hvor han for alvor skal til at gå fra talent til etableret spiller, og den mulighed vil han gerne jage et andet sted, siger Bech.

Også Jan Kliment, hvis lejeaftale udløber, forlader Brøndby.

Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce