Premier League -Pienaar: Moyes er blevet blødere
2016-09-23 08:58:39
Foto: Getty Images

Pienaar: Moyes er blevet blødere

Steven Pienaar mener, at David Moyes er blevet en blødere manager, som er mere åben over for spillerne, end han var i sin tid hos Everton.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

David Moyes hentede i august Steven Pienaar til Sunderland. De to har en fælles fortid i Everton, og den australske kantspiller har mærket, hvordan Moyes har ændret sig siden tiden i Everton.

- Jeg vil sige, at han er blevet lidt blødere. Tidligere var det sådan, at når man gik ind i omklædningsrummet, turde man knap nok kigge på ham. Men nu er han mere åben, mere afslappet og rolig, siger Steven Pienaar til Sky Sports.

David Moyes blev fyret i Manchester United i foråret 2014, og derefter blev han træner for Real Sociedad i den spanske La Liga. Her nåede han kun et enkelt år i sædet, før han igen blev fyret. I juli i år blev han ansat i Sunderland.

- Jeg tror, han har ændret sig, efter han har været i Spanien, og jeg tror, han har lært, at man er nødt til at være mere åben over for spillerne. Men der er stadig bid i ham, og det er godt for holdet. Han er en ærlig manager, og han vil have, at alle arbejder hårdt for ham, siger Pienaar.

Sunderland har fået en skidt start på denne sæsons Premier League og står efter fem kampe med blot ét point, hvilket er nok til næstsidstepladsen.

Lørdag skal Sunderland op imod Crystal Palace i jagten på sæsonens første sejr.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce