International -Pione Sisto træner med i sin barndomsklub
2020-08-03 06:47:03
Foto: Getty Images

Pione Sisto træner med i sin barndomsklub

Pione Sisto trænede søndag med i Tjørring, hvor det hele startede for landsholdsspilleren, og det var forbundet med en masse følelser, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne sommer sikrede Tjørring sig oprykning til Danmarksserien, og søndag var der fornemt besøg på træningsbanerne i den lille by nord for Herning.

Her var ingen ringere end Pione Sisto nemlig dukket op for at deltage i træningen, og det var en speciel oplevelse for den 25-årige kantspiller, der startede karrieren i netop Tjørring.

- Der er så mange følelser, og der er så mange ting, man tænker tilbage på. Det er et andet sted, end dengang jeg var her, hvor vi trænede hernede, så jeg skal lige bruge lidt tid på at summe det, der er sket i dag.

- Jeg kom egentlig bare, fordi jeg gerne vil holde mig i gang, men jeg vidste også godt, der var flere ting, som ligesom kunne poppe op i alt det her med pludselig at træne med drengene igen, siger Pione Sisto til Tjørring Fodbolds Facebook-side.

Pione Sisto rykkede som ungdomsspiller fra Tjørring til FC Midtjylland, hvor han slog igennem og i 2016 blev solgt til Celta Vigo.

Kontrakten med den spanske klub gælder til sommeren 2021.


Foto: Getty Images

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce