Serie A -Pjækkeren Gervinho må træne for sig selv
2020-02-04 15:42:01
Foto: Getty Images

Pjækkeren Gervinho må træne for sig selv

Parma meddeler, at Gervinho må træne for sig selv efter det mislykkede skifte til Al-Sadd. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den ivorianske offensivspiller Gervinho skippede i sidste uge tre træninger, da han gerne ville fremprovokere et skifte til Al-Sadd i Qatar. 

Parma gav efter, men skiftet kollapsede på målstregen, da der ikke kom styr på papirerne i tide, og Gervinho er dermed stadig Parma-spiller. 

Tirsdag meddeler Parma i en pressemeddelse, at den 32-årige offensivspiller er vendt tilbage til klubben, men han er på ubestemt tid sat til at træne for sig selv. 

Al-Sadd-træner Xavi har holdt døren åben for et sommerskifte.

- Hvis han bliver registeret, bliver det til næste sæson, så vi kigger efter en spiller på fri transfer, der kan komme til klubben nu, sagde Xavi forleden til Al-Sadds hjemmeside. 

Den tidligere Arsenal-spiller har været en markant profil for Parma, siden han i sommeren 2018 kom til fra kinesiske Hebei. 

Han har bidraget med 17 mål og seks assists i 48 kampe. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce