2026-05-12 15:00:00

Planen er klar: Bronzemedaljer i Aarhus og Haderslev

Divisionsforeningen har til sidste runde af 3F Superligaen bronzemedaljer i Aarhus og Haderslev, fortæller turneringschef Troels K. Jensen til Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

I weekenden skal det hele afgøres. 

Sidste spillerunde af 3F Superligaen skal spilles, og her er der fortsat spænding om bronzemedaljerne. 

I Haderslev tørner Sønderjyske og FC Nordsjælland sammen, hvor begge mandskaber stadig kan sikre sig bronzemedaljerne. 

Samtidig møder Viborg FF, der også kan nå tredjepladsen, AGF i Aarhus, hvorfor der altså er tre mandskaber, der fortsat kan vinde bronze i sidste spillerunde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Planen er klar: Bronzemedaljer i Aarhus og Haderslev
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Troels K. Jensen, der er turneringschef i Divisionsforeningen, fortæller til Bold, at planen er lagt. 

- Vi har to sæt bronzemedaljer. Et sæt med til Haderslev, hvor både Sønderjyske og FC Nordsjælland kan vinde, og så har vi et sæt med til Aarhus, hvis Viborg skulle vinde.

Den afsluttende spillerunde spilles på to forskellige tidspunkter søndag. 

De tre kampe i kvalifikationsspillet spilles klokken 14.00, mens de tilsvarende i mesterskabsspillet er klokken 18.00. 

I forbindelse med grundspillets sidste runde, hvor alle seks kampe blev spillet samtidig, fortalte Troels K. Jensen, at man havde indført et nyt tiltag i to af kampene. 

Det tiltag forsøger man ikke at gentage i sidste runde. 

- Det bliver ikke som udgangspunkt på samme måde, som vi gjorde det i grundspillet, men vi har selvfølgelig skrevet rundt til klubberne og dommer, at de skal være opmærksomme på at starte til tiden.

- Så udover det gør vi ikke noget pt. Det kunne godt ske, at vi havde tænkt det anderledes, hvis nu guld og sølv ikke har været på plads, fordi der er så mange faktorer, slutter turneringschefen.

Du kan som vanlig følge alle Superliga-kampe live på Bold.

Podcast Cover

Dommerformand erkender ni VAR-fejl

Hattrick | Afsnit 97

Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.

Læs mere
-16:18

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce