

Efter ti kampe i streg uden nederlag i Superligaen løb FC Midtjylland ind i to i streg. Først mod Brøndby og siden mod Sønderjyske.
Søndag kom de forsvarende danske mestre tilbage på sporet, da AGF blev nedlagt med 2-0.
Thomas Thomasberg understreger, hvor vigtigt det er, da der ikke er plads til at snuble for ofte, hvis man vil vinde Superligaen.
- Vi brugte ti runder på at komme frem til et virkelig godt udgangspunkt, og så brugte vi to runder på lidt at smide. Sådan er det at være i toppen.
- Når du ikke får point i to runder, så haler de andre ind. Det er den mulighed, de andre får, og det er derfor, det er dejligt at være tilbage på sejrssporet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis du vil helt til tops, så har du ikke råd til at tabe særligt mange kampe. Så det var lidt specielt, at vi spiller ti runder uden at tabe, og så er der pludselig to nederlag i træk. Så det var rart at slå en direkte konkurrent, som endda ikke har tabt siden anden runde, siger FCM-træneren.
Er AGF en direkte konkurrent til guldet?
- Så lang tid de ligger, som de gør. AGF har et godt hold, som er svære at spille mod, og som, jeg synes, har lagt på i forhold til sidste sæson. Så det var vigtigt, vi fik tre point, og de ikke fik nogen, afslutter Thomasberg.
Du kan se stillingen i Superligaen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































