2021-10-27 16:47:59

Pokaldrømmen lever for Randers efter storsejr

Randers FC spillede sig onsdag videre i Sydbank Pokalen, da de sikrede sig en sejr på 4-0 over Middelfart fra 2. division. Her blev Vincent Onovo noteret for en spøjst assist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

MID

0 - 4

RAN

22'
0 1
Oliver Bundgaard Kristensen
Mål
61'
0 2
Tosin Kehinde
Mål på straffe
66'
0 3
Jakob Ankersen
Mål
75'
0 4
Stephen Odey
Mål

Onsdag skulle Randers FC også i kamp i Sydbank Pokalen, da de var taget til Fyn for at møde 2. division-mandskabet fra Middelfart.

Her havde cheftræner Thomas Thomasberg blandt andet valgt at give debut til Andreas Søndergaard, som dermed fik sin første kamp for kronjyderne, efter han kom til klubben på en lejeaftale fra Wolverhampton. 

Det var dog hans kollega nede i den anden ende, som først fik noget at se til. Randers skulle nemlig få den første store mulighed, da Simon Tibbling blev spillet fri efter syv minutter. 

Her blev der slået en bold ind i feltet, som svenskeren satte indersiden på, men Casper Radza hev en akrobatisk redning frem og afviste Randers-forsøget.

Middelfart var dog godt med i opgøret, hvor de fik sat flere flotte angreb sammen i startfasen. Her fik Martin Conley blandt andet en mulighed efter små ti minutter, da han var først over en løs bolden uden for feltet, men Middelfart-spilleren havde ikke held med sit forsøg.

Spøjst assist fra Onovo

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -Pokaldrømmen lever for Randers efter storsejr
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdet gjorde en god figur, men efter 21 minutter gik den ikke længere. Her lagde Randers nemlig et tung pres, hvor bolden til sidst endte for fødderne af Vincent Onovo. 

Han valgte dog at sparke et kæmpe hul i luften, men i samme bevægelse sendte han bolden tilfældigt videre med hælen til Oliver Bundgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kunne Bundgaard så sparke til bolden, som fløj langs jorden ind i netmaskerne til 1-0, og så havde gæsterne fra Randers taget føringen.

Tobias Klysner viste også sin indre Lionel Messi frem, da han efterfølgende satte en omstilling i gang efter et hjørnespark til Middelfart. 

Her drev Randers-spilleren selv bolden hele vejen ned til den anden ende, hvor han snød den ene modspiller efter den anden, men han manglede dog skarpheden, da han sendte sit skud langt over mål.

Kort tid før pausen fik Middelfart dog en kæmpe mulighed for at komme tilbage i kampen, da Andre Bjerregaard blev sendt i dybden. 

Her havde han nemlig frit løb ned mod Søndergaard, men Bjerregaard fik overplaceret sit skud tæt under mål, som i stedet røg forbi Randers-målet til stor ærgrelse for de fremmødte i Middelfart, og derfor var pausestillingen 1-0 til Randers.

Randers kan drømme videre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Randers kom bedst ud til anden halvleg, og efter to minutter havde de allerede sendt bolden på stolpen. Her smed Tibbling en høj bold ind i boksen, som indskiftede Filip Bundgaard fik sat panden på, og så var Middelfart i den grad blevet advaret.

Der gik dog ikke lang tid, før Randers havde gjort det til 2-0. Efter 61 minutter blev Tosin Kehinde nemlig sendt i dybden, hvor han kunne drive bolden frem mod feltet. Conley kunne i denne situation ikke følge med, og han fik derfor nedlagt Randers-spilleren i boksen.

Kehinde tog sig selv af forsøget for pletten, og han smaskede bolden ind midt i målet uden chance for Radza på stregen. 

Nu var de godt på vej videre, og 25 minutter før tid satte Randers så det sidste søm i kisten og slukkede Middelfarts pokaldrøm. 

Her imponerede Filip Bundgaard med et flot træk mod baglinjen, hvor han efterfølgende kunne spille Jakob Ankersen helt fri inde foran mål, og så var Randers foran med 3-0.

Nu havde Middelfart store problemer med at følge med, da 3F Superliga-mandskabet satte fart på og gjorde det til 4-0. Her kunne Stephen Odey drive gæk med Jonas Skytte i feltet, inden han flot smed bolden over i modsatte side af målet efter 75 minutter.

Der kom ikke flere scoringer i opgøret, og dermed kan Randers fortsat drømme om en ny pokaltriumf til klubben, efter de satte Middelfart på plads med en 4-0-sejr i Sydbank Pokalen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

MID

0 - 4

RAN

22'
0 1
Oliver Bundgaard Kristensen
Mål
61'
0 2
Tosin Kehinde
Mål på straffe
66'
0 3
Jakob Ankersen
Mål
75'
0 4
Stephen Odey
Mål

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0