Tilbage i 2016, da Jürgen Klopp fortsat var ny i Liverpool, gik rygterne på, at Premier League-klubben ville have polske Piotr Zielinski.
Og der har været noget om snakken, hvilket Zielinski, der den da i dag spiller for de italienske mestre fra Inter.
- Liverpool sendte et privat jetfly til Firenze efter mig, og jeg fløj med min agent, Bartlomiej Bolek, derop, og vi kørte op til Klopps hus bagefter. Vi havde en god samtale. Det var første gang, jeg fløj sådan en. Han sagde, at for ham var jeg en blanding af Ilkay Gündogan og Cesc Fabregas.
- Vi så en Premier League-kamp hos ham på hans gigantiske tv. Jeg havde aldrig set noget lignende, lyder det imponeret fra den polske landsholdsspiller ifølge Goal.com.
Det hele endte dog med et skifte til Napoli, selv om præsident Aurelio De Laurentiis dengang var åben om, at Zielinski hellere ville til Liverpool.
Artiklen fortsætter efter billedet

West Ham begyndte boligjagt
Siden har der været rygter ad flere omgange, om at Piotr Zielinski var på vej videre fra Napoli.
Blandt andet ville West Ham have haft midtbanespilleren i 2023, men her valgte Zielinski at blive og var med til at vinde Napolis første ligatitel i 33 år.
- West Ham var allerede begyndt at finde bolig til mig, men Spalletti tog mig til side og spurgte, hvad der foregik.
- Jeg sagde så, at jeg hellere ville blive og kæmpe om ligatitlen, og så sagde han, at hvis jeg gjorde det, ville vi få den bedste version af mig.
- Jeg havde heller ikke lyst til at flytte til London, så jeg blev, siger den 30-årige polak.
United-ven og Arsenal tættere på end Barca
Piotr Zielinski virker generelt til ikke at være ked af at dele ud af sine historier om transfers, der var lige ved og næsten.
For i Udinese-tiden spillede Zielinski blandt andet sammen med nuværende Manchester United-anfører Bruno Fernandes.
- En gang ville han have mig derop. Vi holder stadig kontakt. Vi taler ret ofte. Da vi spillede sammen i Udinese, slog vi Milan næsten på egen hånd, siger han og fortsætter:
- Også Arsenal var på tale, og den overgang var tættere på end Barcelona, for De Laurentiis ville ikke have nogen drenge fra La Masia i bytte, lyder det fra polakken.
Piotr Zielinski endte i sommer med at forlade Napoli til fordel for Inter denne sommer.
Han spillede i alt 364 kampe i Napoli, hvor han scorede 51 mål og leverede 46 oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Arsenal
Manchester United
West Ham
Barcelona
Premier League

































