2026-04-09 09:01:00

Portugisisk bud på Saman Jalaei

Portugisiske Vitoria Guimaraes er interesseret i Saman Jalaei og forsøger at hente Hillerød-profilen, kan Bold fortælle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

HIL

0 - 0

ACH

Spiller Saman Jalaei hos Hillerød Fodbold på lånt tid?

Den kreative dribler har gennem længere tid været sat i forbindelse med større klubber, hvor Bold tidligere kunne fortælle om forhandlinger mellem Hillerød og Sønderjyske.

Sønderjyske endte dog med at trække sig, da Hillerød krævede for meget.

Det har dog ikke sat en stopper for interessen for Jalaei, som bliver ved med at imponere for Hillerød, og derfor har en udenlandsk klub rørt på sig i løbet af den seneste tid.

Som Bold forstår det, er Vitoria Guimaraes fra den portugisiske liga meget interesseret i Jalaei. Man forsøger endda at få en aftale på plads.

Der har været forhandlinger mellem Vitoria Guimaraes og Hillerød, men parterne har ikke formået at nå til enighed om en mulig aftale endnu.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Portugisisk bud på Saman Jalaei
Foto: Dennis Jacobsen/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

Portugiserne forsøger at lande en aftale hurtigt, så Jalaei efter sæsonen kunne skifte til Vitoria Guimaraes.

Vitoria Guimaraes er en af de mere etablerede klubber i den portugisiske liga i laget under storklubberne FC Porto, Sporting og Benfica. På nuværende tidspunkt ligger de nummer otte i ligaen.

De havde udset sig Jalaei, som har været en vigtig spiller for Hillerød trods sine kun 19 år, da han har leveret to mål og fire assists. I Hillerød ved man da også godt, at man har med en spiller med et stort potentiale at gøre.

Det har administrerende direktør i Hillerød, Daniel Rommedahl, tidligere slået fast over for Bold.

- Sam er et godt eksempel på nogle spillere, som har haft svært ved at finde sit sted. Det er han i hvert fald i gang med at finde her. Jeg synes stadig, at der er masser at lægge på, og det er det fede ved det.

- Men Sam har jo de her vanvittige peaks i hans spil. Man ser, at når han laver det, han gør derhjemme, så er han jo ikke bare på Superliga-hylde. Så er han over det, udtalte Daniel Rommedahl til Bold tilbage i januar.

Men Saman Jalaei er stadig i Hillerød, som kæmper for at rykke op i Superligaen i denne sæson.

Parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2027.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

HIL

0 - 0

ACH

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce