Serie A -Portugisisk Parma-veteran tager et år mere
2020-01-28 12:08:58
Foto: Getty Images

Portugisisk Parma-veteran tager et år mere

Parma har sikret sig en kontraktforlængelse med den 38-årige forsvarsspiller Bruno Alves, som nu kan blive ved med at spille til 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bruno Alves er blevet 38 år gammel, men han er ikke færdig med at spille fodbold endnu.

Tirsdag har han således sat sin signatur på en ny kontrakt hos Parma, så han kan blive ved med at spille på topplan frem til sommeren 2021.

De to parter havde i forvejen en aftale, der gjaldt frem til den førstkommende sommer, men den aftale er nu blevet et år længere.

Bruno Alves er anfører i Parma og har spillet i 17 ud af 21 Serie A-kampe i denne sæson.

Den portugisiske veteran har i løbet af karrieren tørnet ud for FC Porto, Vitoria Guimaraes, AEK Athen, Zenit, Fenerbahce, Cagliari og Rangers, inden han i 2018 tog til Parma.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce