Selvom fodboldligaerne mere og mere nærmer sig tilstandene fra før coronapandemien, så har virussen dog endnu ikke helt sluppet sig tag på klubberne.
Senest er Juventus-truppen sendt i isolation, da klubben U23-spiller Hamza Rafia er blevet testet positiv for Covid-19.
Rafia har på det seneste trænet sammen med Juventus' førstehold, hvorfor smitten nu sender hele den italienske trup i isolation med øjeblikkelig virkning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spillerne må dog fortsat gerne træne sammen, såfremt de tester negative, men kontakt med folk uden for holdet vil ikke være tilladt, oplyser Juventus.
Juventus tager hul på Serie A-sæsonen 22. august, hvor Udinese tager imod i sæsonens første opgør.

Juventus




























