Graham Potter har i den grad rystet posen til Sveriges afgørende kamp ved VM.
I skæbneopgøret mod Japan har landstræneren valgt at skifte på målmandsposten, hvor Kristoffer Nordfeldt er blevet sendt på bænken efter 1-5-ydmygelsen mod Holland.
I stedet får Jacob Widell Zetterström nu chancen mellem stængerne.
Inden kampen har Potter begrundet sit valg om at skifte på positionen mellem stængerne.
- Han har haft en fantastisk sæson og været rigtig god til vores træninger. Alle spillere har forskellige egenskaber, og vi tror, at Jacobs egenskaber kan bidrage og hjælpe os i den her kamp, siger Graham Potter ifølge Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zetterström vogter til dagligt målet hos Derby i Championship.
Men nu får den 27-årige keeper altså debut ved VM, når Sverige og Japan tørner sammen i sidste gruppekamp klokken 01.00.


VM Morgenbriefing: Sverige overlever - Tyskland snubler
Hattrick | Afsnit 122I nat blev endnu fire nationer klar til knockoutfasen ved VM.
Læs mere
FIFA VM
Sverige





































