2026-04-08 07:14:10

Premier League er garanteret fem CL-pladser

Premier League får i næste sæson med sikkerhed fem hold med i Champions League på grund af de engelske klubbers resultater i Europa i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første kvartfinale

FT

SCP

0 - 1

ARS

90'
01
Kai Havertz
Mål

Arsenals sejr i Champions League var ikke kun vigtig for London-klubben. 

Resten af England må også klappe i hænderne.

Det har gjort, at Premier League nu får mindst fem hold med i næste sæsons Champions League, da de for anden sæson i træk har sikret sig en såkaldt 'European Performance Spot'.

Det er et system, som UEFA har indført. Her får de to ligaer, som samlet klarer sig bedst i de tre europæiske turneringer, en ekstra plads i Champions League sæsonen efter, skriver BBC Sport.

Systemet tager altså højde for resultaterne i Champions League, Europa League og Conference League, hvor alle ni engelske hold gik videre fra ligaspillet og nåede frem til knockout-fasen.

Premier League har derfor stået stærkt i kampen om den ekstra Champions League-plads, og med Arsenals sejr i Lissabon kom den altså i hus tirsdag aften.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Premier League er garanteret fem CL-pladser
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Dermed fik flere Premier League-klubber lidt ekstra at kæmpe for i resten af sæsonen.

På nuværende tidspunkt ligger Liverpool på femtepladsen, mens Chelsea, Brentford, Everton, Fulham, Brighton og Sunderland alle er inden for seks points afstand.

BBC Sport skriver desuden, at der i et ekstremt scenarie kan komme hele syv Premier League-hold med i næste sæsons Champions League.

Det kræver, at både Champions League og Europa League bliver vundet af engelske klubber, som samtidig slutter uden for top-5 i ligaen, så begge vindere kvalificerer sig oveni de fem pladser via ligaen.

Mens Premier League har sikret sig en af de eftertragtede pladser i 'European Performance Spot', kæmper La Liga og Bundesligaen om den sidste bonus.

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første kvartfinale

FT

SCP

0 - 1

ARS

90'
01
Kai Havertz
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce