Flere danske nyder succes på den anden side af Øresundsbroen.
Torsdag kom tre danske angribere på tavlen i Allsvenskan.
August Priske scorede kampens første mål, da Djurgården tabte 1-3 mod Mjällby, som havde Nicklas Røjkjær med.
For Elfsborg kom Frederik Ihler på tavlen, da han scorede til 2-0 mod Victor Linds Brommapojkarna. Bag oplægget til den danske angriber stod den tidligere Brøndby-spiller Simon Hedlund.
Med fem minutter igen fik Victor Lind også scoret, da han scorede sin første ligatræffer og reducerede for Brommapojkarna, som endte med at tabe 3-4 til Elfsborg.
Det tidligere FCM-talent fik kuglen i venstreside af banen, drev mod mål og sparkede ude fra feltet bolden i det lange hjørne.
Efter ni runder fører AIK Allsvenskan med 21 point.



Elfsborg
Djurgården
Brommapojkarna
Allsvenskan


































