2. Division -Profileret duo og OB'er er færdige i Middelfart
Foto: Middelfart Boldklub
2020-12-30 11:20:01
Foto: Middelfart Boldklub

Profileret duo og OB'er er færdige i Middelfart

Kim Elgaard, Nikolaj Hagelskjær og lejesvenden fra OB, Teitur Magnusson, er alle færdige i Middelfart og fortsætter altså ikke efter nytår.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Middelfart siger denne vinter farvel til tre ansigter, da Kim Elgaard og Nikolaj Hagelskjær ikke får sine kontrakter forlænget, ligesom lejesvenden fra OB, 19-årige Teitur Magnusson, også er fortid i 2. divisionsklubben Middelfart efter nytår.

Det bekræfter Middelfart-direktør Søren Godskesen overfor bold.dk.

Hagelskjær har været en fast del af holdet i efteråret, hvor det er blevet til 12 kampe for forsvareren, men den tidligere Esbjerg-, Vejle- og Fredericia-spiller er altså nu ledig på markedet.

Han har 33 Superliga-kampe og mere end 150 1. divisionskampe på CV'et.

Færdig i Middelfart er også 29-årige Kim Elgaard, som i efteråret fik mere sparsom spilletid, da det blev til fem kampe og to mål. 

Han har fortid i Vejle, Hobro og Fredericia, ligesom han kort var forbi United Victory på Maldiverne i 2018. Det er blevet til over 100 kampe i 1. division i karrierens løb.

Middelfart lejede i sommer også OB's 19-årige islandske forsvarer Teitur Magnusson på en halvårig aftale, og den aftale forlænges altså ikke. Han nåede fem optrædener under sit lejeophold.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce