


PSG forkælede hjemmepublikummet med seks kontraktforlængelser inden fredagens opgør mod Monaco.
Det blev også den største underholdning, PSG-tilhængerne fik, da de efter 90 minutters fodbold mod Monaco fortsat har sæsonens første sejr til gode.
Det startede ellers godt for hjemmeholdet, som kom foran efter 31 minutter.
Marquinhos kom først på et hårdt indlæg fra Khvicha Kvaratskhelia, og dermed var hjemmeholdet foran 1-0.
Efter pausen kom Monaco ud med fornyet energi, hvilket gav pote efter 58 minutter.
Hollandske Jordan Teze sendte et indlæg mod Monaco-spilleren Nazinho, som fra kort afstand kunne heade bolden i mål til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

PSG skulle frem på banen, hvis alle tre point skulle sikres, og efter 68 minutter blev Ousmane Dembele skiftet ind.
Det hjalp dog ikke de franske mestre, da Monaco efter 72 minutter kunne bringe sig foran 2-1.
Stanis Idumbo udfordrede i venstresiden og sparkede fra en spids vinkel bolden i mål til 2-1.
Kort før slutfløjt havde PSG bolden i mål, men der blev dømt offside på scoringen.
Dermed måtte hovedstadsklubben gå fra banen efter 90 minutter uden point.
Resultatet betyder, at Monaco indtager førstepladsen i Ligue 1 med ni point efter tre kampe.
PSG er på 12.-pladsen med to point.
Se stillingen her.

PSG
Monaco
Ligue 1

























