International -PSG-stjerne skadet i brandkamp: Melder afbud til Frankrig
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-03-18 18:23:26
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

PSG-stjerne skadet i brandkamp: Melder afbud til Frankrig

PSG's Bradley Barcola har fået en voldsom forstuvning af sin ankel i klubbens 3-0-sejr over Chelsea. Angriberen melder derfor afbud til det franske landshold, ligesom begge CL-kvartfinaler kan være i fare, ifølge den franske journalist Fabrice Hawkins.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 27. runde

FT

NIC

0 - 4

PSG

Der var klasseforskel, da Chelsea hjemme tog imod PSG i Champions League og for anden uge i træk blev kørt over af pariserklubben, som vandt endnu en tremålssejr.

0-3 i PSG's favør stod der på måltavlen ved fuldtid, og en af målskytterne var Bradley Barcola, som gjorde det til 2-0.

Det var dog ikke lutter lagkage for PSG, som efter en time måtte hive netop Barcola ud.

Onsdag skriver journalisten Fabrice Hawkins, at Bradley Barcola har pådraget sig en slem forstuvning af anklen.

Derfor er den 23-årige angriber ikke valgbar til Frankrigs landshold, som senere på måneden møder Brasilien og Colombia i to landskampe.

Den franske journalist beretter ligeledes, at skaden kan være så slem, at Barcola misser begge PSG's kvartfinaler i titelforsvaret af Champions League-titlen, hvilket i så fald vil være en stor bet for klubben.

I alt har Bradley Barcola tørnet ud for Frankrig 18 gange. Det har kastet tre mål af sig.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 27. runde

FT

NIC

0 - 4

PSG

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce