Ligue 1 -PSG ydmygede Monaco og er franske mestre
2018-04-15 22:56:18
Foto: Getty Images

PSG ydmygede Monaco og er franske mestre

Paris SG er franske mestre efter en 7-1-magtdemonstration hjemme mod Monaco. Både Giovani Lo Celso og Angel Di Maria blev dobbelte målscorere for PSG. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 33. runde

FT

PSG

7 - 1

MON

15'
1 0
Giovani Lo Celso
Mål
17'
2 0
Édinson Cavani
Mål
19'
3 0
Ángel Di Maria
Mål
27'
4 0
Giovani Lo Celso
Mål
38'
4 1
Rony Lopes
Mål
58'
5 1
Ángel Di Maria
Mål
76'
6 1
Radamel Falcao
Selvmål
86'
7 1
Julian Draxler
Mål

Søndag aften havde storklubben PSG muligheden for at afgøre det franske mesterskab. Det krævede en sejr over de nærmeste forfølgere fra Monaco, der gæstede Parc des Princes i Paris. 

PSG var uden stjernespillere som Marco Veratti og Neymar, men det gav plads til andre offensive profiler som Julian Draxler, Javier Pastore og Giovani Lo Celso. 

Monaco startede med både Thomas Lemar, Joao Moutinho og Falcao, så det lignede en jævnbyrdig topkamp i Ligue 1. 

Det stod dog ret hurtigt klart, at PSG ikke havde tænkt sig at udskyde mesterskabsfesten. 

Efter 15 minutters spil bragte hjemmeholdet sig nemlig foran 1-0, og det skete efter flotte PSG-kombinationer, der endte for fødderne af Lo Celso, som udplacerede Subasic i Monaco-målet. 

Bare to minutter senere blev det 2-0 på et flot Cavani-hovedstød. Et indlæg fra venstre side sad lige i panden på angriberen, der flot headede læderet i nettet. 

Og kampens næste scoring kom allerede tre minutter senere - i kampens 20. minut. Endnu en gang var det PSG, der stod for den, og denne gang var det Angel Di Maria, der overlegent loppede bolden over Subasic og ind i kassen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bare 12 minutter efter PSG's føringsmål lukkede de reelt set kampen med scoringen til 4-0. Pastore slog et skarpt indlæg fra venstre side, og her dukkede Lo Celso op og headede sin anden kasse i mål. 

Monaco fik reduceret i kampens 38. minut, og det var den 22-årige portugiser Rony Lopes, der dukkede op ved bagstolpen og sparkede bolden i mål. 

Dermed var det slut på en hæsblæsende første halvleg, der endte hele 4-1 til hjemmeholdet PSG. 

PSG slippede dog ikke gas-pedalen i anden halvleg, og efter 58 minutter blev det 5-1 til hjemmeholdet. Javier Pastore slog en bold i dybden til Angel Di Maria, og så var det let for argentineren at score sit andet mål i kampen. 

Med et kvarter igen blev ydmygelsen total, da udeholdets Falcao blev noteret for et komisk selvmål. Angriberen headede på forunderlig vis et PSG-hjørne direkte i eget net, og dermed var PSG foran hele 6-1. 

I slutminutterne slog  Julian Draxler det sidste søm i Monaco-kisten med en scoring til 7-1. Et indlæg fra højre side endte for fødderne af tyskeren, der sendte kuglen ind i det lange hjørne uden chance for Subasic i Monaco-målet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampen bød ikke på flere scoringer, og derfor endte topkampen i Ligue 1 hele 7-1 til PSG, og mesterskabsfesten kunne bryde ud på Parc des Princes.

Mesterskabet betyder, at PSG nu har vundet den bedste franske række syv gange.


Foto: Getty Images
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 33. runde

FT

PSG

7 - 1

MON

15'
1 0
Giovani Lo Celso
Mål
17'
2 0
Édinson Cavani
Mål
19'
3 0
Ángel Di Maria
Mål
27'
4 0
Giovani Lo Celso
Mål
38'
4 1
Rony Lopes
Mål
58'
5 1
Ángel Di Maria
Mål
76'
6 1
Radamel Falcao
Selvmål
86'
7 1
Julian Draxler
Mål

21 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce