2022-10-29 18:53:17

PSG's stjernetrio scorede i smal sejr

Neymar, Lionel Messi og Kylian Mbappé kom alle på tavlen, da PSG vandt 4-3 over Troyes, der ellers kom foran efter tre minutter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 13. runde

FT

PSG

4 - 3

TRO

3'
01
Mama Balde
Mål
24'
11
Carlos Soler
Mål
52'
12
Mama Balde
Mål
55'
22
Lionel Messi
Mål
62'
32
Neymar
Mål
77'
42
Kylian Mbappé
Mål på straffe
88'
43
Ante Palaversa
Mål

PSG havde alle de store stjerner med fra start, da de mødte Troyes, der havde Andreas Bruus på bænken. 

PSG var kæmpe favoritter til opgøret, men det var Troyes, der kom foran efter tre minutter, da Mama Balde flot flugtede bolden i mål.

Føringen varede i tyve minutter, indtil Carlos Soler udlignede efter en god stikning fra Neymar. 

Troyes gav dog ikke op, og de kom igen foran kort inde i anden halvleg. Igen var Balde manden, der scorede for gæsterne. 

Troyes-glæden var dog kort. Lionel Messi udlignede nemlig nogle minutter senere, da han hamrede et langskud i kassen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -PSG's stjernetrio scorede i smal sejr
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Syv minutter senere var argentineren så i oplæggerens rolle.

Den argentinske offensivspiller fandt Neymar med en god stikning, og brasilianeren var ganske sikker i sin afslutning. 

PSG havde dermed vendt opgøret, og med et kvarter igen kom de yderligere foran, da Kylian Mbappé gjorde det til 4-2 med en scoring fra straffesparkspletten. 

Troyes havde stor ære af kampen, og de fik faktisk også bragt spændingen tilbage i opgøret kort før tid, da Ante Palaversa reducerede til 4-3.

Scoringen blev dog den sidste i opgøret, og dermed endte det med en 4-3-sejr til PSG, der fortsat topper Ligue 1. 

Nærmeste konkurrent er Lens, der har fem point mindre end PSG.  

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 13. runde

FT

PSG

4 - 3

TRO

3'
01
Mama Balde
Mål
24'
11
Carlos Soler
Mål
52'
12
Mama Balde
Mål
55'
22
Lionel Messi
Mål
62'
32
Neymar
Mål
77'
42
Kylian Mbappé
Mål på straffe
88'
43
Ante Palaversa
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce