



Tidligere søndag vandt Feyenoord det hollandske mesterskab til stor jubel for tilskuerne på De Kuip i Rotterdam.
Dermed havde PSV ikke det store at spille for her til aften, da man havde besøg af Fortuna Sittard.
Der skulle da også kun gå fire minutter før man kom bagud, da Paul Gladon kom først på en retur i feltet, som han sparkede i kassen på flotteste vis.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fik dog sat hjemmeholdet i gang, og efter 25 minutter kom man på omgangshøjde, da Luuk de Jong dukkede på på bagerste stolpe og headede kuglen ind i netmaskerne.
PSV pressede derefter på den resterende del af kampen, og efter 83 minutter kom sejrsmålet, da brandvarme Xavi Simon modtog kuglen i straffesparksfeltet, hvorefter han satte den køligt ind til 2-1, hvilket også endte med at blive slutresultatet.
På trods af en flot sæson for PSV står det altså nu klart, at man ender på andenpladsen i Æresdivisionen.

PSV Eindhoven
Fortuna Sittard
Æresdivisionen























