Eintracht Frankfurt har fundet sig en ny venstreback, da de har lejet Philipp Max hos PSV Eindhoven.
Det er en aftale, som gælder for resten af sæsonen, men Max kan ende med en længere aftale med Bundesliga-klubben. Frankfurt har nemlig sikret sig en købsoption.
Det meddeler de på deres hjemmeside.
- Med Philipp Max får vi en erfaren forsvarsspiller, som vil gøre os endnu mere fleksible til de mange krævende opgaver i anden halvdel af sæsonen.
- Med sine evner som spiller og person passer han perfekt ind på vores hold, og vi er glade for at have mulighed for at binde ham på længere sigt, siger sportsdirektør Markus Krösche.
Dermed er Max tilbage i hjemlandet, hvor han tidligere har tørnet ud for Bayern München, Schalke 04, Karlsruher og Augsburg.
29-årige Philipp Max nåede 14 kampe i denne sæson for PSV Eindhoven.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

PSV Eindhoven
Eintracht Frankfurt
Bundesliga





































