

PSV kunne med en sejr efter dagens kamp tage et stort skridt op i tabellen og endnu engang blive en del af kampen om mesterskabet.
Det skulle ske på udebane mod Vitesse, der inden opgøret lå i den nedre halvdel i Æresdivisionen og tabt fire kampe på stribe.
Storklubben fra Eindhoven kom også flyvende ud til opgøret.
Efter otte minutter bragte 19-årige Xavi Simons gæsterne foran, da han opsnappede en bold og sparkede den i kassen.
Fabio Silva skulle have scoret til 2-0 for PSV kort inden pausefløjt, men bolden røg lige forbi stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg kom der balance i regnskabet.
Ibrahim Sangara scorede nemlig i eget net, da han prøvede at forhindre et indlæg.
PSV jagtede endnu et føringsmål, men hjemmeholdet holdt stand.
Det uafgjorte resultat gør, at PSV fortsat ligger nummer fire med otte point op til Feyenoord på førstepladsen.
Vitesse ligger nummer 14.

Vitesse
PSV Eindhoven
Æresdivisionen


























