



Ajax smed vitale point i topkampen i Æresdivisionen, da Mohamed Daramy og co. søndag eftermiddag spillede uafgjort mod AZ Alkmaar. Det betød, ar PSV med en sejr senere på dagen kunne spille sig to point tættere på førerholdet.
PSV skulle op imod Feyenoord, der indtog tredjepladsen.
Fra starten af opgøret var det tydeligt, at PSV kæmpede om mesterskabet. Hjemmeholdet gik til angreb fra første minut, og efter 16 minutter kom den første scoring.
Joey Veerman sendte Cody Gakpo i dybden. Hollænderen tog bolden flot med sig på sin første berøring og sendte kuglen forbi målmanden i venstre side til 1-0.
Og efter 13 minutter var brandvarme Gakpo igen på pletten. Offensivspilleren kombinerede sig ind i feltet med hjælp fra Eran Zahavi, og så var et lille chip nok til at gøre det til 2-0.
Nu lignede det, at hjemmeholdet for alvor ville forlade stadion med en snitter, men sådan skulle det ikke blive.
Artiklen fortsætter efter billedet

Feyenoord-træneren var tydeligvis utilfreds med holdets præstation, og i pausen skiftede han tre spillere ud.
Det hjalp dog ikke det store i starten af anden halvleg, og det var også PSV, der stod for halvlegens første store chance, da Veermann sendte et farligt skud afsted mod mål, men forsøget blev afværget.
Med en halv time tilbage af opgøret begyndte hjemmeholdet at vise tænder offensivt. Cyriel Dessers afdriblede et par mand og var tæt på at reducere, men skarpheden manglede.
Dessers-festen var dog lige begyndt.
Bedst som man troede, at PSV ville køre en sikker sejr hjem, dukkede Dessers op i feltet og headede udeholdet på 2-1.
I overtiden skete det, der for PSV ikke måtte ske.
En PSV-spiller fik en hånd på bolden i feltet. Der blev dømt straffe, og Dessers eksekverede sikkert.
Dermed missede PSV en gylden mulighed for at hente point ind på Ajax.

PSV Eindhoven
Feyenoord
Æresdivisionen

























