International -Qarabag-topscorer tager til Kina
2018-01-17 11:32:43
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Qarabag-topscorer tager til Kina

Qarabag-angriberen Dino Ndlovu er blevet solgt til kinesiske Hangzhou Greentown fra den næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dino Ndlovu scorede i sommer et afgørende udebanemål mod FC København, da Qarabag eliminerede de danske mestre i Champions Leagues playoff-runde.

Og efter halvandet år hos Qarabag er den sydafrikanske angriber nu solgt videre.

Det er Hangzhou Greentown fra den næstbedste kinesiske række, der har hentet 27-årige Ndlovu på en toårig.

Angiveligt betaler Hangzhou, der trænes af den tidligere Barcelona-profil og spanske landsholdsspiller Sergi, omkring 7,5 millioner kroner for Ndlovu.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce