Championship -Raith hentede voldtægtsdømt spiller: En fejl
Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-02-04 10:06:03
Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Raith hentede voldtægtsdømt spiller: En fejl

Raith Rovers erkender, at det var en fejl at hente den voldtægtsdømte angriber David Goodwillie, og han kommer ikke til at spille for klubben, fastslår man.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. Division - 25. runde

FT

RAR

0 - 0

HAM

Den skotske klub Raith Rovers er havnet i et heftigt stormvejr efter at have hentet angriberen David Goodwillie.

To direktører har sagt op i protest, sponsorer har trukket sig, og kvindeholdet har truet med at cutte båndene til klubben.

Den ophedede situation skyldes, at 32-årige David Goodwillie har en række kriminelle handlinger på cv'et - heriblandt vold, overfald og voldtægt.

I 2011 blev Goodwillie, der spillede i Dundee United på daværende tidspunkt, anklaget for at have voldtaget en kvinde sammen med holdkammerat David Robertson.

I første omgang blev der ikke fundet beviser nok, men i 2016 kom sagen for civilretten, hvor de to spillere blev dømt til at betale kvinden omkring 900.000 kroner i erstatning.

Goodwillie fortsatte karrieren og var i League 1-klubben Clyde siden 2017, hvor han var anfører. Men mandag blev Goodwillie så præsenteret i Raith Rovers, hvor han blev beskrevet som en 'bevist topscorer'.

Det fik enorm kritik fra nær og fjern.

Den tidligere premierminister Gordon Brown - én af klubbens mest prominente fans - fordømte tilgangen af Goodwillie, og trøjesponsoren TagGames trak sig.

Raith Rovers' fans startede en indsamling til fordel for voldtægtsofre - der ifølge BBC pt er oppe på 11.500 pund.

Nu er ledelsen i Raith Rovers så kommet med en indrømmelse. David Goodwillie kommer ikke til at spille for klubben, og 'det var en fejl at hente ham', lyder det.

- Vi har begået en fejl. I vores beslutning fokuserede vi alt for meget på det fodboldmæssige og ikke nok på, hvad denne beslutning ville betyde for vores klub og lokalsamfund, oplyser Raith Rovers.

- Vi har lyttet til fansene, som vi har været i kontakt med, og vi er meget taknemmelige for deres ærlighed. Formanden, bestyrelsen og direktionen har lært en hård, men vigtig lektie.

David Goodwillie har tidligere spillet i klubber som Blackburn, Blackpool, Crystal Palace og Plymouth. Han står noteret for tre landskampe for Skotland.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. Division - 25. runde

FT

RAR

0 - 0

HAM

Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres

Annonce