Rajko Lekic til Fremad Amager
2003-02-26 20:42:04
Foto:

Rajko Lekic til Fremad Amager

Den tekniske stærke tidligere Herfølge-angriber Rajko Lekic har skrevet kontrakt med 2. divisionsklubben Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Lekic blev for 1 1/2 år siden årets profil i Danmarksserien, da han scorede 15 mål på en halv sæson for Avarta. Han blev hentet til Herfølge på en 1-årig kontrakt af John Faxe Jensen og blev også her topscorer. Det lykkedes ikke at blive enige om en forlængelse af kontrakten.

I vinterpausen har Lekic bl. a. været til prøvetræning hos et par svenske klubber, men han vælger altså nu at hjælpe Fremad Amager i klubben kamp for oprykning til 1. division.

- Vi er foreløbigt blevet enige om en kontrakt, som løber frem til 30. juni 2003. Med Rajko er vores trup komplet og vi kan tillade os at have det klare mål, at sigte efter en oprykning til 1. division. Rajko har et fantastisk talent, som vi glæder os meget til at få glæde af, siger Fremads cheftræner Michele Guerini.

Fremad Amager råder i forvejen over angriberen Thomas Maale, der med 17 mål i efteråret er delt topscorer i 2. division sammen med FC Nordjyllands Glenn Gundersen.

Annonce
Annonce
Annonce