Søndag meldte Randers FC, at de havde hentet Hobro-angriberen Mayron George til klubben. Randers-sportschef Ole Nielsen er godt tilfreds med klubbens nye angriber, som ifølge Nielsen kan blive endnu bedre.
- Mayron er en rigtig dygtig angriber, der har en god fysik og masser af fart, og i den henseende har det været vigtigt for os, at have forskellige typer angribere i truppen i forhold til at kunne have forskellige konstellationer, siger sportschef Ole Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.
- Med 9 mål i 24 kampe i sidste sæson beviste Mayron, at han er en angriber der ved, hvor målet står og kan præstere på det højeste niveau i Danmark. Derudover er han jo stadig ganske ung, så jeg tror ikke, at man har set det bedste fra ham endnu, vurderer sportschefen.
22-årige George kan få debut på fredag, når Randers FC møder Viborg.


Randers FC
3F Superliga































