For lige knap et år siden solgte Randers sin angriber Tammer Bany til West Bromwich.
Salget var rekord for Randers FC, som angiveligt fik 30 millioner kroner for en dengang 21-årig Bany.
Søndag har Randers igen solgt en angriber til en Championship-klub.
Mohamed Touré er skiftet til Norwich, og prisen for australieren nærmer sig Banys, fortæller Randers-fodbolddirektør Søren Pedersen:
- Mohamed kom til os som et særdeles spændende talent med et stort udviklingspotentiale. Vi var overbeviste om, at vi kunne udvikle ham sportsligt her i Randers FC, men også at han på sigt kunne blive en rigtig god forretning for klubben. Det har Mohamed i den grad indfriet, fortæller Søren Pedersen og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har længe været et spørgsmål om, hvornår og hvor Touré skulle tage næste skridt - og det er nu blevet til et særdeles flot skifte til den næstbedste række i England.
- I det seneste vintertransfervindue solgte vi Tammer Bany i en rekordhandel til en anden Championship-klub, og salget af Mohamed Touré ligger prismæssigt i nærheden af den handel, siger fodbolddirektøren til klubbens hjemmeside.
Du kan læse mere om Tourés skifte til Norwich her.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Norwich
Randers FC
3F Superliga























