2022-07-15 20:54:22

Randers-debutant sikrede point i SL-premiere

3F Superliga-premieren mellem FC Midtjylland og Randers FC endte 1-1. Gustav Isaksen scorede for FCM, mens debutant Adam Andersson udlignede for udeholdet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

1 - 1

RAN

54'
10
Gustav Isaksen
Mål
60'
11
Adam Andersson
Mål

Fredag blev Superliga-sæsonen skudt i gang.

MCH Arena dannede rammen for premieren mellem FC Midtjylland og Randers FC.

FCM var uden Sisto, som i onsdags blev smidt af holdet, fordi klubben mener, han har ageret på en måde, som ikke er forenelig med FCM's værdisæt. Han skal fremover træne med U19-holdet.

Ellers var der ikke de helt store overraskelser i FCM-startopstillingen.

Randers FC startede inde med blandt andre debutant Adam Andersson. På bænken sad Stephen Odey højst overraskende. Det var straffen for at komme for sent til træning i søndags og ikke beklage det efterfølgende, oplyste Randers.

I starten af opgøret var det FCM, der sad på spillet. Især fronttrioen bestående af Gustav Isaksen, Anders Dreyer og Edward Chilufya forsøgte at kombinere sig igennem Randers-forsvarskæden, men udeholdet stod kompakt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers-debutant sikrede point i SL-premiere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter 15 minutter begyndte Randers at melde sig ind i kampen, og Jakob Ankersen forsøgte sig med et skud, men bolden fløj forbi målrammen.

Og selvom FCM fortsat sad på spillet, var det Randers, der igen blev lidt farlige, da backen Adam Andersson sendte et fladt skud afsted, men Elias Olafsson i FCM-målet var vågen.

Efter cirka 20 minutters spil begyndte FCM-chancerne at vise sig. Først var Isaksen tæt på, og fire minutter senere fik Dreyer opgørets hidtil største chance, da han flot afdriblede to mand og sendte et skud afsted. Men lige på Randers-målmand Patrik Carlgren.

Efter 31 minutter appellerede FCM voldsomt for et straffespark, da kuglen sprang op på Simon Graves' ene arm, men intet straffespark.

I minutterne frem mod halvlegen forsøgte begge mandskaber at skabe noget offensivt, men uskarpe offensive aktioner gjorde, at der blev fløjtet til pause med stillingen 0-0.

Isaksen-mål og debutant-kasse

Blot tre minutter efter anden halvlegs start trykkede brasilianske Evander af, men skuddet blev blokeret på vej mod målet.

I det 55. minut blev en høj bold sendt ind i Randers-feltet. Dreyer dukkede op og headede kuglen ned til Isaksen, som resolut sendte bolden i det lange målhjørne til 1-0.

Og et minut senere var Dreyer tæt på at gøre det til 2-0, men forsøget med ydersiden fandt ikke vej til mål.

I minut 60. kom udligningen for Randers, da debutant Adam Andersson samlede bolden op i feltet efter lidt tumult og bankede den højt i det lange målhjørne.

1-1-målet gav Randers blod på tanden, og udeholdets Oliver Bundgaard Kristensen trykkede af fem minutter senere, men et udmærket spark blev blokeret.

Selvom FCM skiftede spillere som Sory Kaba og Victor Lind ind havde værterne svært ved etablere et pres efter Randers' udligning.

Det kom dog med ti minutter igen af opgøret. I det 86. minut hev Carlgren en fornem redning op af posen, da Nikolas Dyhr forsøgte sig.

Og lidt efter var den storspillende målmand igen på plads, da Juninho forsøgte sig på hovedstød.

Både Kaba og Dreyer var i de døende minutter tæt på at bringe sejren i hus, men Randers holdt stand og sikrede sig et point. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

1 - 1

RAN

54'
10
Gustav Isaksen
Mål
60'
11
Adam Andersson
Mål
Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce