3F Superliga -Randers giver U19-topscorer lang kontrakt
2019-03-19 12:09:39
Foto: Getty Images

Randers giver U19-topscorer lang kontrakt

Randers FC har skrevet en femårig kontrakt med U19-holdets topscorer Kasper Høgh, som rykkes op på førsteholdet i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Superliga-klubben Randers FC får en spændende ung mand i truppen i næste sæson.

Kronjyderne har netop skrevet en femårig kontrakt med den 18-årige angriber Kasper Høgh, der rykkes op i førsteholdstruppen til sommer.

Kasper Høgh er topscorer for klubbens U19-hold.

- Kasper kan bare score mål. Det viste han som førsteårsspiller sidste år i U19-ligaen, og det er han også fortsat med i U19-divisionen. Han er et energibundt, som elsker at spille fodbold og elsker at score mål.

- Hans tilgang og ærgerrighed til træning har i den grad overbevist os om, at han er værd at satse på, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

Den unge angriber har allerede trænet med førsteholdstruppen, og han har spillet otte ungdomslandskampe for Danmark.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce