Randers FC går på rov hos AC Horsens.
Kronjyderne har præsenteret Sebastian Kattrup som ny U17-træner, hvor han skal afløse Okan Atas, som til sommer bliver en del af staben på førsteholdet.
Kattrup har de seneste fem år været assistenttræner på U19-holdet i Horsens.
Tilgangen glæder talentchef Peter Elstrup, som på Randers' hjemmeside sætter ord på ansættelsen:
- Sebastian er et stort trænertalent, som har gjort det rigtig godt i Horsens de seneste sæsoner. Han har tidligere arbejdet sammen med Christian (Hansen, red.), og jeg forventer, at de to får et stærkt samarbejde her i Randers.
- Jeg er også overbevist om, at Sebastian vil passe godt ind i vores set-up og det miljø, vi har omkring talentafdelingen, udtaler Peter Elstrup.
Hovedpersonen glæder sig til at starte i Randers FC:
- Jeg har et rigtig godt indtryk af klubben og ser Randers FC som en sund organisation med en stærk talentstruktur.
- Jeg ser frem til at få muligheden for at stå i spidsen for et U17-hold i landets bedste række. Det bliver spændende at arbejde med nye mennesker og udvikle mig som træner. Jeg har kun hørt positivt om den kommende U17-trup og glæder mig til at komme i gang til sommer, udtaler Sebastian Kattrup.
Sebastian Kattrup har en fortid i Odder IF, HFS og AC Horsens.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Randers FC
3F Superliga

























