Der er en hektisk søndag i vente i 3F Superligaen, hvor flere hold har muligheden for at snuppe en plads i top seks i den sidste runde i grundspillet.
På nuværende tidspunkt er Randers FC lige nøjagtigt at finde på en sjetteplads, men alt kan stadig nå at ændre sig, da de blot er et enkelt point foran Silkeborg og OB, mens FC Midtjylland er to point efter.
Kronjyderne kan derfor selv afgøre deres top seks-skæbne med en sejr over AaB, men cheftræner Thomas Thomasberg vil dog holde et skarpt øje med resten af Superligaen.
- Vi spiller kun efter en sejr i Aalborg. Et point kan vise sig at være nok, men det ville jo være træls, hvis det ikke er nok, og at vi så ikke har spillet efter sejren.
- Så vi kommer til at gå efter sejren, men vi har selvfølgelig et øje på, hvad der står i de andre kampe, når vi nærmer os afslutningen på kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har lagt en plan for de forskellige scenarier, men udgangspunktet er, at vi skal vinde i Aalborg for at komme i top seks. De andre scenarier ser lidt mere usandsynlige ud end, at vi selv sørger for at vinde og sikrer os top seks, udtaler Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.
Det er en regulær gyser, som finder sted søndag rundt i den danske andedam med de fem klubber, som kæmper om to pladser i top seks.
Det kan dog være svært at finde rundt i det store puslespil, da der er flere forskellige scenarier i spil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



























