2026-03-14 07:36:03

Randers kan stadig nå Europa: Ikke kæmpe fan

Mathias Greve håber, at Randers kan byde sig til i kampen om syvendepladsen, men i bund og grund er midtbanespilleren ikke tilhænger af, at man fra nedrykningsspillet kan komme i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Fredericia
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCF

0 - 3

RAN

9'
01
Mathias Greve
Mål
12'
02
Warren Caddy
Mål
79'
03
Elies Mahmoud
Mål

Randers FC fik fredag aften en glimrende start på nedrykningsspillet ved at slå Fredericia med 3-0.

Det vækker stor tilfredshed hos Mathias Greve, der fornemmer, at alle i Randers er meget afklarede med situationen.

- Vi var ikke dygtige nok til at komme i top-6, men nu må vi vise, at vi kan tage det her nedrykningsspil til os, og jeg tror egentlig, at det er fint, at vi ret tidligt indstillede os på, at vi ikke nåede top-6 i år, i og med det så så svært ud ved vinterpausen.

- Alle har nok i hele foråret været indstillet på, at det var nedrykningsspillet, vi skulle spille, og nu har vi fået en rigtig god start på foråret med ti point i fem kampe, siger Greve til Bold.

Randers har nu ti point ned til Silkeborg under stregen, og i første omgang handler det om at matematisk sikre overlevelse, men kronjyderne er samtidig side om side med FC København, der ligger på syvendepladsen.

Som udgangspunkt er det nummer syv, der spiller den omdiskuterede Europa-playoff mod et hold fra mesterskabsspillet om Danmarks sidste europæiske billet, men hvis FCK tager syvendepladsen og samtidig vinder pokalfinalen mod FC Midtjylland, er det nummer otte mod nummer tre i playoff.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers kan stadig nå Europa: Ikke kæmpe fan
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers har altså i den grad stadig muligheden for at komme i Europa via enten syvende- eller potentielt ottendepladsen.

- Det er klart, at der er måske lidt ved strukturen der, at man godt kan kigge på, siger Mathias Greve.

- Nu var det os, der i seneste sæson endte på playoff-pladsen i top-6, hvor vi jo endte med at tabe kampen, så det er ikke, fordi jeg vil have det dårligt med, hvis vi ender med at komme i Europa på den bekostning.

- Når man er havnet i nedrykningsspillet, er det selvfølgelig fedt, at der er noget at spille for, men generelt er jeg ikke kæmpe fan af det, siger Greve.

Ni sæsoner med Europa-playoff

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCF

0 - 3

RAN

9'
01
Mathias Greve
Mål
12'
02
Warren Caddy
Mål
79'
03
Elies Mahmoud
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce