3F Superliga -Randers ophæver kontrakten med Thygesen
2015-08-26 17:42:47
Foto: Getty Images

Randers ophæver kontrakten med Thygesen

Randers FC og Mikkel Thygesen har valgt at ophæve den kontrakt, som de indgik for få måneder siden. Thygesen vil have fast spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Mikkel Thygesen skiftede på en fri transfer til Randers FC, men parterne har efter gensidig aftale valgt at ophæve samarbejdet.

- Jeg er i en periode af min karriere, hvor jeg vægter fast spilletid enormt højt, og selvom jeg ved, der ikke er garantier i fodbold, tror jeg på der findes andre steder hvor jeg kan forløse mit ønske om mere spilletid, siger Mikkel Thygesen i en pressemeddelelse. 

Randers og Mikkel Thygesen havde oprindeligt papir på hinanden frem til juni 2017, men det samarbejde ophører med øjeblikkelig virkning.

- Mikkel har et overordentligt stort ønske om mere regelmæssig spilletid på højeste niveau, noget som vi af naturlige årsager ikke partout kan love ham, eller for den sags skyld andre af vores spillere.

- Mikkel er et sted i sin karriere, hvor han ønsker at bidrage på et hold weekend efter weekend, og det ønske har vi valgt at være lydhøre overfor, hvorfor vi er blevet enige om at vores veje skilles per dags dato, lyder det fra Peter Christiansen.

Thygesen var i foråret lejet ud til Hobro fra Brøndby IF.

Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce