2022-06-26 15:44:01

Randers slog Helsingør i målrig testkamp

Seks forskellige målscorer sørgede for, at Randers FC søndag eftermiddag sikrede sig en 6-2 sejr over FC Helsingør i første testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Helsingør missede oprykningen til Superliga i den forgangne sæson efter en katastrofal slutspurt. Søndag eftermiddag skulle NordicBet Liga-klubben op mod Superliga-klubben Randers FC i en testkamp.

Og det blev en målrig en af slagsen.

Opgørets første kasse faldt efter 13 minutter. Tonni Adamsen, som senest er blevet sat i forbindelse med klubber som Viborg og Vejle, stod for scoringen.

Randers svarede dog hurtigt igen ti minutter senere, da Stephen Odey udlignede.

Og der skulle kun gå fem minutter efter 1-1-målet, før Hugo Andersson bragte hjemmeholdet i front.

Otte minutter før pausefløjt gjorde Frederik Lauenborg det til 3-1. 

I pausen foretog begge cheftrænere en del udskiftninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Randers kom hurtigt på 4-1 på mål af Simon Graves efter anden halvlegs begyndelse, men udeholdet lykkedes med at skabe lidt spænding i opgøret med et reducerende mål af U19-spilleren Robert Marcus.

I den sidste halve time scorede Marvin Egho og Bjorn Kopplin, og dermed blev det til en Randers-sejr på 6-2.

Kronjydernes næste testkamp er ude mod Hillerød lørdag den 9. juli.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0