2021-03-20 09:56:00

Rangers-midt: Han kaldte mig en fucking abe

Rangers' Glen Kamara fortæller via sin advokat, at Slavia Prags Ondrej Kudela kaldte ham 'en fucking abe' og kræver handling fra UEFA. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der var masser af ondt blod mellem Rangers og Slavia Prag, da de to hold mødtes torsdag i Europa League. 

To røde kort, anklager om racisme og knytnæveslag var nogle af overskrifterne på en brutal fodboldkamp. 

Efter kampen anklagede Rangers' Glen Kamara nemlig Slavia Prags Ondrej Kudela for racisme. En anklage som tjekkerne sidenhen har benægtet. 

Det har fået Kamara til at udsende en meddelelse via sin advokat, hvor han kræver UEFA handler på situationen. Ingen handling er nemlig ifølge Rangers-midtbanen det samme som at give grønt lys til racisme.

- Der er ikke plads til racisme eller andre former for fordomme i fodbold. Siden i sommer har mange af os knælet i solidaritet med dem, der har mistet livet til racevold. Hvis UEFA virkelig ønsker at give racisme det røde kort, så er det på tide at stoppe tokenismen og have en nul-tolerance tilgang.

- Under torsdagens kamp med Slavia Prag, diskuterede Kudela med en Rangers-spiller. Da jeg prøvede at afbryde det, bad han mig om at holde kæft og sagde så: ”Et øjeblik, min ven”.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Rangers-midt: Han kaldte mig en fucking abe
Foto: Andrew Milligan/AFP/Ritzau Scanpix

- Han kom så hen til mig og dækkede sin mund, mens han lænede sig ind til mit øre og sagde ordende: ”Du er en fucking abe, det ved du godt”.

- Jeg var chokeret og forfærdet over at høre sådan et racist overgreb fra en professionel fodboldspiller. Kudela påstår, at han blot bandede af mig og sagde: ”Du er en fucking gut”. Det er en komplet løgn, lyder det blandt andet i meddelelsen. 

Du kan læse hele statementet fra Glen Kamara i nedenstående tweet. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

45 kommentarer

Se kommentarer
Annonce