Rangers hentede i sommeren 2016 Niko Kranjcar hjem til europæisk fodbold efter et halvår i amerikanske New York Cosmos.
Opholdet i det skotske blev dog ikke så succesfyldt som håbet, og her til aften er de to parter så blevet enige om at ophæve samarbejdet. Det skriver Rangers på egen hjemmeside.
Niko Kranjcar, der står noteret for mere end 80 landskampe for Kroatien, nåede at optræde 26 gange for Rangers, hvor det blev til tre scoringer.
Midtbanespilleren er efterhånden blevet 33 år gammel, men udtaler i forbindelse med opsigelsen, at han endnu ikke er klar til at stille støvlerne på hylden.


Rangers
Premiership





























