Serie A -Ranieri slår fast: Olsen fortsætter på bænken
2019-04-05 11:09:30
Foto: Getty Images

Ranieri slår fast: Olsen fortsætter på bænken

Roma-træner Claudio Ranieri regner med at bruge Antonio Mirante i målet fremover. Det betyder, at Robin Olsen formentlig er endegyldigt vraget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Claudio Ranieri udtalte tidligere på ugen, at han havde fuld tillid til Robin Olsen, men da Roma så spillede kamp onsdag, var den tidligere FC København-keeper bænket til fordel for Antonio Mirante.

Og Robin Olsen skal formentlig ikke regne med at komme til at spille særlig meget mere for Roma i denne sæson.

- Mirante spillede godt mod Fiorentina, og jeg tror, jeg fortsætter med ham. Jeg ville gerne give Olsen en pause, men han er en keeper, jeg rangerer højt, siger Claudio Ranieri ifølge klubbens Twitter-profil.

Da Claudio Ranieri overtog Roma, brillerede han ved at have glemt Robin Olsens navn, da han skulle omtale ham under et pressemøde.

I italienske medier går rygterne på, at Roma vil afskibe Robin Olsen til sommer, selvom klubben hentede ham så sent som i sommer.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce