2021-01-26 13:51:14

Rasende Junker: Bodø løber fra aftalen

Bodø/Glimts Kasper Junker er alt andet end tilfreds med klubbens håndtering af buddene fra udenlandske klubber, som hidtil er blevet afvist. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Junker var brandvarm hele den seneste sæson i Eliteserien, hvor hans 27 kasser gjorde ham til topscorer og var stærkt medvirkende til, at Bodø/Glimt blev norske mestre. 

Derfor kunne et vinterskifte også ligge til højrebenet, men klubben og Junker selv er tilsyneladende uenige om, hvilken aftale de har her. Det fortæller den danske angriber til norske VG, der beskylder klubben for at løbe fra en aftale. 

Angiveligt skulle Bodø have afvist bud fra Serie A-klubben Crotone. 

- Aftalen var, at jeg skulle komme til Bodø og udfolde mit potentiale, og så skulle jeg videre. De sagde, "hvis du scorer 20 mål, så sender vi dig afsted". Jeg scorede 27 mål. Det var på grund af den aftale, at jeg syntes Glimt var så interessant. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Eliteserien -Rasende Junker: Bodø løber fra aftalen
Foto: Kent Even Grundstad

- Jeg skulle op, levere og så videre. Det har nærmest været hele min motivation for at gøre det så godt. Nu tænker jeg: "For fanden, hvordan motiverer jeg mig til næste sæson, hvis det bare er tomme ord?". 

- Jeg har ikke mange år igen på toppen. Jeg vil tage skridtet til Crotone og derefter et nyt skridt. Det kan jeg ikke, hvis jeg ikke bliver solgt nu. Jeg er i alder, hvor det skal være nu. Det var Glimt klar over, da de købte mig sidste år, siger Kasper Junker til VG. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den norske avis har Crotone hævet deres bud fra 15 til 20 millioner norske kroner, hvilket svarer til omkring 14,4 millioner danske kroner. 

 

37 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0