



- Han sad og flagrede med fuckfingeren og alverdens gloser.
Sådan fortæller Sønderjyske-træner Thomas Nørgaard efter søndagens 2-2-kamp mod Vejle, hvor han i løbet af anden halvleg pludselig røg helt op i det røde felt grundet en tilskuer.
- Det er en voksen mand, der opfører sig som et barn i et område, hvor jeg tænker, at Vejles sponsorer sidder, og der sad også nogle børn.
- Jeg synes, han var et rigtig dårligt eksempel. Det lod jeg være til at starte med, men da han fortsatte, synes jeg, det nåede til en grænse. Det er ikke gratis at gå til fodbold og så bare blive en idiot og opføre sig derefter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Både os nede på sidelinjen og de voksne mennesker oppe på tilskuerrækkerne skal være et forbillede for de unge mennesker, der kommer og ser fodbold sådan en dag, siger Thomas Nørgaard til Viaplay.
Nogle gange lader Nørgaard den slags ske uden at reagere, men her gik det over stregen i forhold til cheftrænerens etiske kodeks.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga



























