



Manchester City lå lunt i svinget til tre point mod Tottenham med en 2-0-føring, før alting smuldrede ovenpå to Dominic Solanke-mål efter pausen.
Det sluttede derfor med 2-2 i mødet mellem Spurs og City, og efter opgøret var anfører Rodri alt andet end tilfreds med det udfald.
- Det er et klart frispark, indledte den spanske stjerne i sit interview efter kampen med reference til holdkammeraten Marc Guehi, som Rodri mente blev fældet på første mål.
Han fortsatte:
- De vil ikke have, at vi vinder. Og VAR er der af en grund. Jeg er ikke en, der normalt taler om dommerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er det første mål, de scorer. Hvis de ikke havde scoret, havde vi måske vundet kampen. Dommerne skal være opmærksomme på den slags ting. Marc Guehis ben blev sparket.
- Vi har vundet for meget, så de vil ikke have, at vi vinder længere.
Hvorvidt de noget kontroversielle udtalelser fra den tidligere Ballon d'Or-vinder får konsekvenser, vil de kommende dage vise.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Manchester City
Tottenham
Premier League



































